Handelsbetingelser

Handelsbetingelser

Betaling

Københavns Fodplejeskole ApS modtager betaling med Dankort/VISA-Dankort, VISA, VISA Electron, Mastercard og JCB. Betaling vil først blive trukket på din konto, når varen afsendes. Ved betaling/bestilling af kurser vil pengene blive trukket med det samme.

Københavns Fodplejeskole ApS krypterer alle dine kortoplysninger med den såkaldte SSL (Secure Socket Layer) protokol. Det betyder, at uvedkommende ikke kan aflæse dit kortnummer eller andre informationer under transaktionen med PBS.

Levering

Københavns Fodplejeskole ApS prøver at efterstræbe at afsendelsen af ordrer indgået før kl. 12:00 bliver sendt samme dag. Ordrer indgået efter kl. 12:00 bliver først afsendt dagen efter.

Københavns Fodplejeskole ApS sørger for levering med Post Danmark (med mindre andet angives) til modtager på den dato der er ønsket i bestillingen. Rettidig levering forudsætter dog at Post Danmark overholder dag-til-dag levering. Såfremt der opstår forsinkelser hos Post Danmark, vil dette tilsvarende forsinke leverancen i forhold til den ønskede leveringsdato. Post Danmarks kvalitetsmål omkring leveringssikkerhed er minimum 97% for brevpakker og minimum 99% for pakkepost. Bemærk dog at disse procentsatser er gennemsnitlige, og kan dække over store lokale og tidsbegrænsede variationer. Københavns Fodplejeskole ApS kan ikke drages til ansvar for forsinkelser hos Post Danmark. I tilfælde af meget forsinkede (adskillige dage) eller decideret udeblevne leverancer, fremsender Københavns Fodplejeskole ApS naturligvis en ny leverance uden beregning.

Reklamationsret

Københavns Fodplejeskole ApS yder 2 års reklamationsret i henhold til købeloven, omfattende fabrikations- og materialefejl, der konstateres ved varens normale anvendelse. Reklamationsretten dækker ikke fejl, skader eller slitage, direkte eller indirekte opstået som følge af forkert betjening, ringe vedligeholdelse, vold eller uautoriserede indgreb. Reklamation over fejl og mangler, som bør opdages ved sædvanlig undersøgelse af varen, skal meddeles Københavns Fodplejeskole ApS indenfor rimelig tid. Varen kan efterfølgende returneres for reparation, ombytning eller efter aftale evt. kreditering. I forbindelse med reklamationssager afholder Københavns Fodplejeskole ApS returneringsomkostninger i rimeligt omfang.

Reklamation og varereturnering

Ved fejl, mangler eller evt. udeblevne leverancer bedes henvendelse rettet til:

Københavns Fodplejeskole ApS Marievej 1C 2630 Taastrup

Varereturnering foregår også til denne adresse – bemærk at vi ikke modtager pakker sendt pr. efterkrav. Returnering kan også ske ved at nægte modtagelse eller aflevere varen personligt hos os. Det er ikke et krav men ekspeditionen fremmes, hvis fyldestgørende informationer følger pakken – eksempelvis kopi af ordrebekræftelse, registreringsnummer og kontonummer for bankkonto hvortil refusion kan foregå, kopi af evt. forudgående korrespondance mv.

Refusion

I tilfælde af aftalte dekorter, returnerede varer eller forudbetalte varer som afbestilles før afsendelse, skal der ske en hel eller delvis refusion af købesummen. Refusion sker normalt altid til betalingsmiddel, som betalingen kom fra.

Fortrydelsesret varer

Der er 14 dages returret på varerne, regnet fra den dag de modtages, derefter 14 dag til at sende det retur.  Hvis du vælger at fortryde et køb, skal du blot returnere varen i væsentligt samme stand og mængde som du modtog den. Når varen er modtaget retur og godkendt, refunderes købsprisen til din konto indenfor få dage. Omkostninger til returnering skal du selv afholde.

Forbrugeren kan fortryde et køb, selvom varen er blevet brugt. En vare er kun brugt, hvis den bruges ud over, hvad der er muligt ved at afprøve varen i en fysisk butik. Hvis varen er brugt, bliver der lavet en konkret vurdering af , hvad varen som brugt kan sælges for til en anden forbruger.

Fortrydelsesret kurser

Du skal være opmærksom på, at du ifølge købeloven har 14 dage til at fortryde din tilmelding til et kursus. Efter 14 dage er din tilmelding bindende, og du hæfter for den fulde kursuspris.

Bliver du forhindret i at deltage, skal du melde afbud til Københavns Fodplejeskole før den i programmet angivne tilmeldingsfrist. Så returnerer vi kursusprisen fratrukket kr. 450,- til dækning af administration.

Ved afbud mindre end 14 dage før kursusstart er der ingen tilbagebetaling.

Din plads kan overføres til en anden deltager uden omkostninger, såfremt du melder det til Københavns Fodplejeskole senest 3 dage før kursusstart.

Aflysning

Hvis Københavns Fodplejeskole aflyser et kursus – fx pga. at underviseren bliver syg, vil vi så vidt muligt forsøge at flytte arrangementet til en anden dag. Hvis dette ikke kan lade sig gøre, eller du er forhindret i at deltage den nye dato, hvor kurset afvikles, tilbagebetales den indbetalte kursuspris. Din betaling kan også overflyttes til et andet arrangement.

Ved for få deltagere forbeholder Københavns Fodplejeskole sig ret til at aflyse et kursus. Det kan fx være i situationer, hvor Københavns Fodplejeskole skønner, at den enkeltes udbytte vil blive for lavt pga. lavt deltagerantal, eller af økonomiske årsager.

Persondatapolitik

I forbindelse med koordinering og afholdelse af vores kurser  indsamler vi data, som f.eks. deltagernavn, mailadresse, adresse og telefonnummer. Dataindsamlingen omfatter udelukkende relevante og nødvendige oplysninger ifm. koordinering, kontakt og fakturering.

Du har til en hver tid mulighed for at få indsigt i dine data i vores systemer. Hvis dette ønskes, kan du kontakte Københavns Fodplejeskole.

Forbehold for ændringer

Københavns Fodplejeskole forbeholder sig ret til at ændre og opdatere de regler og betingelser, der gælder for websitet www.kbhfodplejeskole.dk. Det er derfor vigtigt, at du løbende holder dig orienteret, om der er sket ændringer.

Sidebar

Anbefalinger fra skolens studerende

“Det er super fedt at starte sin egen klinik.
Jeg føler mig på lige fod med de andre fodterapeuter.”

Sofie Højer Petersen